Hvordan males lerpuds?
Lerpuds kan - som andre typer puds - til enhver tid males over. Det er blot vigtigt, at man til formålet anvender en lermaling, så man bevarer de gode egenskaber ler har. Andre typer maling, fx syntetisk maling som acryl, forsegler overfladen og ødelægger de gode egenskaber ler har. Lermaling findes i et hav af farver, så der er en farve til enhver smag. Lermaling kan påføres med pensel eller rulle.
Alternativ kan man arbejde videre med lerpuds og anvende en ler-finpuds. Finpudsen bliver ligeledes påført med pensel eller rulle og giver karakter til væggen.